Maryanne

Nysgerrighed, teoretisk viden, årevis af praktisk erfaring og ikke mindst levet liv, er de vigtigste ingredienser i Maryannes tilgang til behandling.
Har du allerede mødt Maryanne, ved du, at hun er et energibundt med en helt særlig evne til at stille ind på de mennesker, hun tager imod i sin klinik. Hun er grundig, intuitiv og så giver hun aldrig op. Hvad end du og din hud har brug for, så finder hun en løsning.
Se og mærk forskellen

Med en personlig behandling sammensat til lige netop dig og din hud, sørger Maryanne for, at du får en hud i balance. Her er ingen botox og restylane fillers, men helt naturlig dybdegående ansigtsmassage, der arbejder med muskulatur og bindevæv og tilpasses din hud og dine behov.

Når du er i et forløb hos Maryanne, bliver din huds celler vakt til live, dit ansigt får mere glød og huden bliver opstrammet. Du vil opleve mere balance i din hud, mindre dehydrering og færre rynker. Er din hud stresset eller i hormonel ubalance vil du opleve, at den bliver beroliget. Alt sammen vil det nedsætte din huds aldring og booste din indre skønhed.

Går du i et forløb hos Maryanne, garanterer hun synlige resultater inden for tre måneder.

Maryannes Tips: Det kan du selv gøre
mellem dine behandlinger

Skønhed kommer indefra – og du kan selv gøre noget for at give din hud (og dig selv) de bedste vilkår.

Følg Maryannes råd:
  •  Få frisk luft og motion
  • Drik vand – gerne med frisk citron og en knivspids fint salt
  • Brug solcreme – hele livet – også når du ikke tror, det er nødvendigt
  • Spis fiber og grønt
  • Få sovet – din hud (der er kroppens største organ) har brug for hvile for at restituere
  • Gør noget du er glad for – gør det, der giver dig energi
  • Forbliv nysgerrig på din hud – opgiv den ikke – det er aldrig for sent at få en smuk hud
  • Læs bogen ”Syv veje til et sundere liv” – og få inspiration til hverdagen

Videbegærlig fagnørd

Maryanne er en kæmpe nørd. Det står hun med stolthed ved. Hun har en enorm viden om, hvordan huden påvirkes indefra – gennem celleforandringer i de såkaldte mitokondrier (som står for at producere energi til vores celler) og af vores hormonbalance.

Hun ved også, hvilke udefrakommende faktorer, der påvirker din hud negativt (fx sol, stress, kost, søvn), og hvad du kan gøre for at give din hud de bedste betingelser for at være det glødende visitkort, de fleste kvinder ønsker sig.

Det hele hænger sammen
Måske vil du for første gang opleve en ansigtsbehandling, der tager afsæt i hele din krop? For Maryanne arbejder altid med hele kroppen.

Derfor vil du også opleve, at hun ofte under en behandling vil arbejde med kroppens forskellige zoner, som påvirker huden i dit ansigt. Fx nakke, hovedbund, skuldre, hals og fødder. Maryanne har en holistisk tilgang til dig og din krop, fordi hun ved, at hudens tilstand påvirkes af kroppens andre organer som nyrer, lever, galde og tarme.
Naturlige behandlinger
Ren og skær økologi og naturlige produkter. Ingen kemi, ingen botox, ingen restylane.
Hos Maryanne er det udelukkende økologiske produkter og kemifri skønhedsteknikker som fx peeling, diamantslibning, ansigtsmassage og lysbehandling, der bliver sat i spil.

De naturlige teknikker hjælper din hud med at danne nye celler, stimulerer kollagenproduktionen og styrker lymfe- og blodcirkulationen. Alt sammen vækker det din hud til live og giver den et naturlig løft og spændstighed.

Hør hvad andre siger om Maryanne?

Kan virkelig anbefales. 🙌 Maryanne er den mest kompetente inden for sit felt, som jeg har mødt.

/Gunhild

Hvor i verden får man en ansigtsbehandling, hvor behandleren er til stede alt den tid behandlinger varer med dybe lækre massagegreb, produkter der arbejder og et nærvær, der mærkes?

Maryannes hænder er kyndige, kærlige og ikke mindst grundige. Tak Maryanne, jeg er for evigt afhængig.

/Lene

Kan i den grad anbefales, Maryanne er en fantastisk behandler. 🫶

/Ellinor

Book
Maryanne

Kontakt

RING: 20 12 31 43

Addresse

Plantagen 49
8400 Ebeltoft

Følg os 

MPJ Wellness

CVR.: 28646844

All Rights Reserved 2024